Something Smells Fishy

To gange om ugen. Mindst. Og det er bare anbefalingerne i vores lille danske land. I al den tid jeg kan huske, har der været fokus på proteiner, nærings- og fedtstoffer fra fisk og anbefalingerne har været, at danskerne bør spise fisk cirka to gange om ugen. Nu er der kommet mere fokus på at erstatte kødindtaget med fisk, så endnu flere spiser fisk. Det sætter i den grad verdenshavene under pres. For det er ikke kun i Danmark, at der er stigende efterspørgsel på fisk. Dette gør sig gældende i store dele af verden, og har medført en industriel udvikling i fiskemetoder således, at endnu flere fisk kan fanges op af havene, endnu hurtigere.

Det var på en fantastisk ferie til Thailand i januar 2017, at fisk og skaldyr blev fortid på min tallerken. Da vi boede på Koh Chang kom det mig for øre, at fiskere sommetider anvendte dynamit til at fiske med. Say what? Ja, den skulle jeg også lige have en ekstra gang. Dynamitfiskeri en ulovlig praksis, der åbenbart anvendes (især i Asien) og kan være yderst ødelæggende for det omgivende økosystem, da eksplosionen ofte smadrer det underliggende levested såsom koralrev (Reef Resilience, 2017). Det blev et “nej tak” til rejer i min Pad Thai!

10 Creepy Facts:

1. Øget fiskeri i løbet af de sidste 50 år samt uholdbar fiskeripraksis har presset mange fiskebestande til sammenbrud. Omkring 90 procent af verdens fiskebestande er enten overfisket eller har nået grænsen for fiskeri (Information, 2017).
2. Flere kommercielle fiskepopulationer er faldet til det punkt, hvor deres overlevelse som en art er truet (WWF, 2017).
3. En af fiskerimetoderne er en forkortelse af fødekæden. Ved at fjerne rovdyr (de større fiskearter) er der ikke længere “konkurrence” i fangsten af de mindre fiskearter (Szuwalski et al., 2016).
4. Lange liner er en meget udbredt fiskemetode. Skibene søsætter op til 80 kilometer lange liner fyldt med hundredtusinder af kroge med madding, så dyrene ender med enten at bløde ihjel eller drukne (Peta, 2017).
5. Fisk har en imponerende læringskapacitet, der anvendes til at understøtte en lang række sofistikerede adfærdsmønstre. Fisk har med andre ord en bevidsthed (kan blive stressede) (Rey et al., 2015).
6. De fleste industrielle fiskemetoder er langt fra bæredygtige (what a surprise!), da der foruden den type fisk, der målrettet fiskes efter, dræbes hundredvis af havskildpadder, delfiner, fugle, hajer, andre ikke-målrettede fisk og andre marine dyr årligt som bifangst (Peta, 2017).
7. Omkring halvdelen af de fisk og skaldyr, der spises i hele verden, kommer fra faciliteter med kunstigt opdræt, da producenter forsøger at producere fisk og skaldyr så billigt som muligt. Store mængder antibiotika, hormoner og pesticider er nødvendige for at holde sygdomme nede og for blot at holde dyrene i live i overfyldte forhold. Derudover er opdræt forurenende for miljøet, foderet kan stamme fra ikke-bæredygtige bestande, og fiskene kan undslippe til naturen og smitte vilde fisk med sygdomme eller parre sig og ødelægge genetikken i vilde fisk (Food and Water Watch, 2013).
8. Der er observeret flere skræmmende sygdomme som Early Mortality Syndrome (EMS) blandt kunstigt opdrættede rejer især i Sydøstasien. EMS skyldes en bakterie, der lokaliserer sig rejers mave-tarmkanaler og skaber en gift, der forårsager vævsforstyrrelse og invaliditet af fornøjelsessystemet (Zorriehzahra & Banaederakhshan, 2015).
9. Økosystemer og biodiversiteten i havene ødelægges og nedbrydes ved industrielle fiskerimetoder, og tilstandene af havene er svært forringede pga. bl.a. overfiskeri, global opvarmning, øget skibstrafik og ødelagte koralrev og havbunde. Antallet af pattedyr, fugle, krybdyr, amfibier og fisk er i gennemsnit halveret på kun 40 år (WWF, 2015).
10. Økosystemerne i havene afhænger af koralrev, men koralrev forventes desværre at være udryddet og ødelagte inden 2050. Især de store mængder CO2 i atmosfæren (især fra landbruget og kvæg) er årsag til massiv blegning af korallerne og deres dødsdom, da CO2 opsuges i havene og øger surhedsgrad og temperatur (WWF, 2016).

 

 

Det handler i alt sin enkelthed om udbud og efterspørgsel. Verden har længe efterspurgt og efterspørger stadig fisk og skaldyr til billige penge, og derfor er intensive industrielle fiskerimetoder og kunstigt opdræt af fisk og skaldyr en respons herpå. Heldigvis er der kommet fokus på bæredygtig fiskeri, og mærkater på fiskepakkerne i kølemontren skal vejlede forbrugerne i supermarkedet, når de skal vælge laksen til aftenens måltid.

MSC’s miljøstandard for bæredygtigt fiskeri er baseret på 3 principper:

Princip 1: Dokumentere tilstrækkelig information om alders- og kønsmønstre i bestanden for at forhindre, at for mange unge fisk bliver fanget, samt at der er taget højde for andre faktorer, der kan påvirke bestanden, fx illegalt fiskeri.

Princip 2: ​Minimere bifangst (uønsket fangst af fisk og andre arter, som havfugle, delfiner og skildpadder). Det kan fx betyde, at fiskeriet skal ændre, hvordan det kasserer fiskeaffald, så det ikke tiltrækker havfugle til fiskeredskaberne.

Princip 3: Fartøjets ejer har underskrevet en Code of Conduct, og deler GPS-data og har deltaget i undersøgelser for at sikre, at fiskeriet forvaltes godt. Effektiv forvaltning sikrer også, at fiskeriet udskifter redskaber eller ikke fisker i beskyttede områder, når nye regler træder i kræft (MSC Annual Report, 2016).

Det er meget fint, men det er stadig et nej tak herfra. Bl.a. har jeg hørt noget om, at muslingefiskerier i Limfjorden er blevet MSC-certificerede på trods af, at fiskeriet foregår i fredede områder og ødelægger havbunden.

Jeg synes grundlæggende, at måden vi behandler fisk og skaldyr, og deres levesteder er akkurat ligeså uhyggelig som behandlingen af kvæg og kyllinger i industriel kødproduktion på land. Det føles ugennemsigtigt, uærligt og unødigt. For mit vedkommende, så handler det ikke kun om dyrenes velbefindende og miljøet. Kemikalier, antibiotika og pesticider havner i dyrene og ender derfor i større eller mindre grad i menneskene, der spiser dem. Et af verdens ældste ordsprog rammer den lige i måsen: “Du er, hvad du spiser“.

 

XOXO – Thoughts from a passionate nutcase

Basically, I think the way we treat seafood and their habitats are just as creepy as the treatment of cattle and chickens in industrial meat production on land. It feels wrong, dishonest and unnecessary. For my part, it’s not just about the animal’s well-being and the environment. Chemicals, antibiotics and pesticides end up in the animals and therefore, to a greater or lesser extent, end up in the people who eat them. One of the worlds oldest sayings has it covered: “You are what you eat.”

Litteratur

Food and Water Watch, 2013: “What’s Wrong with Factory Fish Farming?” 1. februar 2013.

Information, 2017: Verdensbanken anbefaler pause i det globale fiskeri. https://www.information.dk/udland/2017/02/verdensbanken-anbefaler-pause-globale-fiskeri. 22. februar 2017.

MSC, 2016: Annual Report 2015-16: From sustainable fishers to seafood lovers. https://www.msc.org/documents/msc-brochures/annual-report-archive/annual-report-2015-16-english

Peta, 2017: Commercial Fishing: How Fish Get From the High Seas to Your Supermarket. https://www.peta.org/issues/animals-used-for-food/factory-farming/fish/commercial-fishing/

Reef Resilience, 2017: Overfishing and Destructive Fishing Threats. http://www.reefresilience.org/coral-reefs/stressors/local-stressors/overfishing-and-destructive-fishing-threats/. 25. juli 2017

Rey et al., 2015: Fish can show emotional fever: stress-induced hyperthermia in zebrafish. Proc. R. Soc. B 282: 20152266. http://dx.doi.org/10.1098/rspb.2015.2266. 25. november 2015.

WWF, 2015: Living Blue Planet Report 2015. http://assets.worldwildlife.org/publications/817/files/original/Living_Blue_Planet_Report_2015_Final_LR.pdf?1442242821

WWF, 2016: Media Release. Dramatic new pictures of coral bleaching on the Great Barrier Reef (for billeder: http://theoceanagency.smartimage.com/c9951bf3). 21. marts 2016.

WWF, 2017: Threats and Overfishing. https://www.worldwildlife.org/threats/overfishing

Szuwalski et al., 2016: High fishery catches through trophic cascades in China. http://www.pnas.org/content/114/4/717. 22. november 2016.

Dokumentarer (på Netflix):

1. Blackfish
2. Chasing Coral
3. The Cove