Let Love Win

Pasta med Mornaysauce og Cordon Bleu fra frost. Lørdagskylling med hvidt flûte og en masse smør til. Rugbrødsmadder med Miracle Whip og kyllingebryst. Cocopops med letmælk. Oh yeah! Det var mine livretter som barn. Animalsk, animalsk, animalsk. Jeg tænkte dog overhovedet ikke over, hvor min mad kom fra.

Man kan undre sig over, hvordan jeg overhovedet er i live i dag! Grønt var absolut ikke min yndlingsspise og jeg husker egentlig heller ikke, at det blev serveret særligt ofte. Lige med undtagelse af (skam)kogte gulerødder, broccoli eller blomkål. Tiden var en anden. Kartofler var den mest spiste ”grøntsag” og meget gerne med sovs til.

Heldigvis er der sket meget på grøntsags-fronten, siden jeg var barn. Der er en stigende opmærksomhed og bevidsthed omkring, hvordan vi spiser. Økologi, bæredygtighed, dyrevelfærd og klimabevidsthed har fået en plads i rampelyset og fokus på disse emner fylder gudskelov mere og mere. Mange flere tænker nu over, at vi har en indflydelse i kraft af det, vi vælger at spise og købe. Denne opmærksomhed og bevidsthed blev jeg selv smittet med for omkring halvandet år siden.

Den radikale ændring i kostvaner, som det er at gå fra en ”konventionel/almindelig” kost fyldt med animalske fødevarer til en plantebaseret kost, sker bare ikke over night. Absolut ikke. Umiddelbart er det de færreste, der pludselig vågner op en dag og er blevet vegetarer eller veganere. Som alt andet, der skal vare ved og føles rigtigt, er det nødt til at være en proces. En naturlig proces i et tempo, der passer til den enkelte og samtidig er noget som virkelig ønskes! Ellers vil det føles som en straf og en påtvunget livsstil, hvor man ender med at dunke sig selv i hovedet for at “falde i”.

For mit vedkommende var det Walt Disney, der ramte mig lige i hjertet (han har egentlig altid haft fat i den lange ende). Den nye udgave af The Jungle Book (præmiere april 2016) var gnisten, der sendte mig på mit grønne øko-trip. No shit! Tudende og klar til at flytte i junglen besluttede jeg mig for, at jeg ikke længere kunne få mig selv til at spise mad, der engang havde været et levende dyr. Dette var startskuddet til, at jeg begyndte at se dokumentarer, læse artikler, læse undersøgelser og købe bøger om at leve plantebaseret. Det blev tydeligt for mig, at det på ingen måde var nødvendigt for min overlevelse at spise animalske fødevarer, og jeg besluttede derfor at prøve vegetarlivet, men stadig spise fisk og skaldyr (opfølgning på dette følger i næste indlæg).

Inden filmen havde allerede jeg opgivet mælk og mælkeprodukter og erstattet dem med plantebaserede mælketyper, da hverken min hud eller mave var glade for dem – min hud slog ud og min mave blev “urolig”. Desuden er mælk skræddersyet efter sin art, men mere om det en anden gang. Æg, ost og smør var jeg længere om at give slip på. Det var jo himmelsk føde og jeg undskyldte indtaget for mig selv med, at jeg ikke behøvede at være så ekstrem eller radikal at skære alt ud. Herregud, det var jo bare æg og smør. Særligt æg var min favorit – hvilket fantastisk produkt! Det troede jeg i hvert fald, indtil kampagnen om buræg fra Anima ramte mig lige midt i ansigtet i midten af maj 2016. Nu blev jeg mindet om, hvorfor jeg var blevet vegetar. Dyr skulle ikke lide nød for, at jeg kunne blive mæt og jeg skrev hastigt under på indsamlingen og stoppede helt med at spise æg fra den dag. I dag finder jeg det nemt at erstatte æg med andre plantebaserede produkter i bagning, morgenmadsretter etc.

Det er bestemt ikke hensigten at lyde hellig eller frelst, for det er jeg bestemt ikke! Som i overhovedet ikke! Vintage pelsjakker har jeg gået i siden jeg var teenager. Pels, pels, pels. Jeg elskede pels. De er nu alle solgt efter, at jeg så mig selv på et billede, hvor jeg sad på en vegansk restaurant med pelsjakke og pelspandebånd. Rimelig malplaceret! Det blev endnu et gevaldigt wake up call i processen til at blive veganer, og kort efter solgte jeg alle mine ting med pels. Jeg holder forresten stadig fint varmen om vinteren, og pels er desuden meget smukkere på et levende dyr.

Summa summarum: hvis du overvejer at blive vegetar eller veganer, så anerkend processen for at komme dertil og sørg for at tage den tid, du har brug for. Vaner er svære at ændre, men hvis dit mindset, dine tanker og dine følelser får tiden til at støtte op om din beslutning, så kan det ikke gå helt galt. Uanset om du ender med en ugentlig kødfri dag eller bliver full-blown veganer, så betyder alle små ændringer noget i det store billede. Både for din sundhed, dyrene og miljøet. Mange bække små..

XOXO – Thoughts from a passionate nutcase

If you are considering becoming a vegetarian or vegan, then acknowledge the process of getting there and be sure to take the time you need. Habits are hard to change, but if your mindset, your thoughts and your feelings have the time to support your decision, it can not go wrong. Whether you end up with a weekly meatless day or become full-blown vegan, all small changes mean something in the big picture. Both for your health, the animals and the environment.