Automatisk kommer jeg til at tænke på Aqua-sangen fra 1997, som jeg sang og dansede heftigt til som barn:

”I’m a Barbie girl, in a Barbie world. Life in plastic, it’s fantastic”

For vi lever i en plastikverden, men det er desværre slet ikke fantastisk. De fleste ved, hvad plastik er og kan genkende det, når de ser det. Men det er nok de færreste, der faktisk tænker over, hvor meget plastik, der omgiver os bare i vores nærmiljø – synligt som usynligt.

I vores hjem er alt fra TV til støvsuger til tandbørste lavet af det. De fleste af de produkter, der er fast inventar i vores hjem, og som vi anvender dagligt, indeholder plastisk eller består næsten udelukkende af plastik. Derudover er der plastikposer, plastikflasker, pilleæsker, beholdere til cremer, shampoo, tandpasta opvaskebørster etc., som smides væk efter brug. Selv vores tøj er fyldt med det, og næsten alle vores madvarer er indpakket i det.

Én ting er plastik til engangsbrug – som bliver til skræmmende meget affald på en enkelt uge i et gennemsnitligt hjem. En anden ting er det mikroplastik, der bliver afledt heraf, men også findes som ingrediens i mange produkter til personlig pleje som rensegel, tandpasta, shower gel, shampoo, solcremer og sæbe. Enten for at skabe skrubbe-effekt, give fylde, kontrollere viskositet (væskens friktion) eller give glimmer-effekt. Mikroplastik fra kosmetiske produkter skylles direkte ud i afløbet og derfra videre ud i kloaksystemet, da spildevandsanlæg ikke kan filtrere disse små partikler fra. Det ender derfor i spildevandsslammet, som i Danmark spredes som gødning på marker, mens resten ender i spildevandet, og bliver en del af de store plastiksupper i verdenshavene (Beat The Microbead, 2018a; Dilling, 2013).

Når partiklerne først er tabt til havmiljøet, er det umuligt at fjerne dem, da de ikke kan nedbrydes. De ender i maven på små havlevende dyr og bliver en del af fødekæden i havet. Alene i de danske farvande har hver femte fisk plast i maven, og da vi mennesker er det sidste led i fødekæden, indtager sandsynligvis også mikroplast fra de fisk og muslinger, vi spiser (Madsen, 2016; Beat The Microbead, 2018).

Læs mere om de ringe tilstande i havene i indlægget Something Smells Fishy.

10 Creepy Facts

1. Mindst 8 millioner tons plast ender i havene hvert år. Det svarer til at tømme en skraldevogn med plast i havet hvert minut
2. Der er mere mikroplastik i havene end der er stjerner i Mælkevejen
3. 322 millioner tons plast blev produceret i 2015 – samme vægt som 900 Empire State Buildings (som er lavet af granit og stål)
4. 60-90 % af affald i havene er plastbaseret
5. I 2050 vil der være mere plastik end fisk i verdenshavene, hvis tendensen fortsætter
6. Plastik emballage har en tilsigtet nytteværdi på mindre end ét års levetid, men materialet består i århundreder
7. 60% af alle havfuglearter har plastik i maven (ved fortsat tendens vil 99% af alle arter i 2050 have plastik i maven)
8. Et enkelt syntetisk stykke tøj kan frigive over tusind fibre under en enkelt vask
9. 6% af verdens olieforbrug går i dag til plastik – i 2050 vil det være 20%
10. I Europa genanvendes mindre end 25% af det indsamlede plastaffald
    (McCarthy, 2017; Nielsen, 2016)

Alle kan gøre en forskel – også dig

Verden er på vej til at drukne i plastikaffald, men ikke kun i havene, hvor fisk, fugle og havpattedyr dør af det – også i landskabet. Det kan virke uoverskueligt at gøre en forskel i en plastaffalds-pandemi, men der skal ikke meget mere til end bevidsthed og omtanke for miljøet og alle levende organismer.

Den gode nyhed er, at alle kan gøre en forskel, og at fokus på plastik er stigende. Enkelte butikker og supermarkedskæder er allerede begyndt at tage kampen op mod plastik. Den tyske supermarkedskæde, Lidl, har besluttet at udfase miljøskadelige plastikposer. De estimerer, at denne forholdsvis lille ændring vil spare verden for over 10 millioner plastikindkøbsposer til en samlet vægt på ca. 300 tons. Lidl sælger allerede muleposer i økologiske bomuld, men ellers kan FSC-certificerede papirsposer købes til at transportere varerne, hvis du en sjælden gang skulle have glemt dine egne indkøbsnet (Burhøi, 2017). FSC-certificeringen er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir, og giver garanti for, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere samt en sikkerhed for, at dyr og planteliv beskyttes (FSC, 2018).

Hvad du kan gøre:

• Sørg for at sortere dit affald korrekt – alt dit affald
  • Hård og blød plast kan sorteres sammen i de fleste kommuner (læs på din container)
  • Pizzabakker og mælkekartoner skal ikke i pap-containeren (pap skal være rent for at blive genbrugt)
  • Metallåg på vinflasker eller syltekrukker skal ikke med i glascontaineren
• Shop i butikker med fokus på mindre plastik og emballage
  • Løs Market er en genial butik, hvor intet er indpakket i plast
• Medbring egne indkøbsnet
• Undgå tøj i syntetiske materialer
• Anvend vaskenet til at fange mikroplast ved vask af syntetisk tøj
  • Guppy Friend
• Køb produkter fri for mikroplastik
  • Se farveopdeling nedenstående (oversigt over produkter i Danmark)
  • Vælg produkter fra Grøn eller Zero listerne
• Undgå at købe take away
  • ofte indpakket i meget emballage – både plastik og sølvpapir
• Sig nej tak til sugerør, plastikflasker og plastikservice
• Find mere inspiration til at leve et plastikfrit liv her

 

“The Earth is what we all have in common” – Wendell Berry

XOXO Thoughts from a passionate nutcase

 

Litteratur

Beat The Microbead, 2018: Plastic Change & The Danish Ecological Council. http://www.beatthemicrobead.org/plastic-change/

Burhøi, 2017: Stor dagligvarekæde i Danmark udfaser plastikposer – nu står den på papir- og økologiske muleposer. https://www.b.dk/nationalt/stor-dagligvarekaede-i-danmark-udfaser-plastikposer-nu-staar-den-paa-papir-og

Dilling, 2013: Her er 300 plejeprodukter med mikroplastik. Politiken. https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/forbrugerkemi/art5477713/Her-er-300-plejeprodukter-med-mikroplastik)

FSC, 2018: Hvad er FSC? https://dk.fsc.org/dk-dk/hvad-er-fsc

Madsen, 2016: Hver femte fisk har plast i maven. https://politiken.dk/viden/art5619550/Hver-femte-fisk-har-plast-i-maven

McCarthy, 2017: 9 Shocking Facts About Plastics in Our Oceans. https://www.ecowatch.com/plastic-oceans-facts-images-2436857254.html

Nielsen, 2016: Plastikplagen. https://www.information.dk/mofo/plastikplagen-klodens-naeste-udfordring.