A Small Vote

Oplysninger og informationer er vejen til at ændre vaner. Så vi aktivt og bevidst træffer andre beslutninger fordi, at vi forstår konsekvenserne og disses betydning ikke bare for os selv, men for alle som rammes af de valg, vi træffer. Alle vores medskabninger, der påvirkes. Det vil formentlig aldrig føles rigtigt at være presset, skubbet eller tvunget til at handle på en bestemt måde, hvis grundlaget, drivkraften og motivationen for handlingen ikke kommer fra vedkommende selv.

I en verden med informationsoverflod kan det være svært at skelne mellem, hvad der er sandt, afgøre troværdigheden af kilder og filtrere vigtig information fra ligegyldig. Det kan også være svært at blive rørt, da vi har det med at distancere os fra det vi ser, læser og hører. Indimellem bliver vi dog fanget ind og rørt. Når det sker, så afføder det ofte handling.

Eating Animals

I går så jeg med to veninder en fantastisk dokumentar med titlen ”Eating Animals” under CPH:DOC i Empire bio. Den er baseret på en berømt bog af samme navn, og skildrer udviklingen og effektiviseringen af den amerikanske fødevareindustri. Vi får indblik i et intensivt industrielt landbrug, ser beskadigede naturområder, bliver præsenteret for fakta og møder landmænd fra den gamle skole. En fantastisk dokumentar, der rørte mig. Det tydeliggøres at dem, der betaler prisen for vores ønske om billigt animalsk protein i supermarkederne er vores medskabninger – alle de dyr, der ufrivilligt må ligge krop til vores unødvendige appetit for så meget som muligt, så billigt som muligt. Ofte på bekostning af både kvalitet, levestandard og velfærd.

Standarder, politikker og lovgivning i lande verden over er langt fra ens, og den gennemsnitlige dansker tænker formentligt, at forhold for dyr i Danmark er bedre end i Amerika, og at vi har flere regler, bedre dyrevelfærd og mere gennemsigtighed i landbruget. Hvilket måske er sandt. Unægtelig er Danmark i hvert fald en af verdens største producenter og eksportører af svinekød (Sørensen, 2014). Årsagen til dette er, at vi i Danmark har ændret så meget på grisens natur i form af både gen-modifikationer og opdrætsmetoder, at Danmark siges at være en af verdens mest effektive producenter:

  • Søerne (hungrise) insemineres systematisk to til tre årligt med fremavlet svinesæd af bedste genmateriale (den naturlige cyklus er en gang om året, og en almindelige orne ses ikke længere som havende effektiv nok avls-kvalitet)
  • Søerne er således i stand til at få helt op til 24 grise pr. kuld, hvilket er mere end 4 gange så mange som fra naturens side
  • Produktionshaller er indrettet efter effektivitetsprincip med bl.a. fiksering af søerne

Konsekvenserne:

  • Dyrene er fikseret meget af deres liv (ofte ti uger i træk flere gange om året)
  • Flere bylder og åbne sår kan opstå af fikseringen
  • Dyrene tvinges til at producere langt mere end hvad de er designet til, og dør typisk efter to-tre år af at være slidt op som produktionsapparat
  • Hver fjerde so (hungris) er så udtjent, at den ikke egner sig til menneskeføde, hvoraf halvdelen af disse har udviklet mavesår af det høj-energi foder, som de fodres med (foder uegnet for grise)
  • De svin, der godkendes til slagtning kan have mange bylder og åbne sår. Disse skæres af grisen, mens resten af kødet fra grisen sælges i supermarkedet
  • En so har normalt 16 patter, og i de store kuld er der derfor flere smågrise, der ikke får mælk, da der ofte ikke patter nok (fødekanaler) til alle griseunger
  • Der dør 9 mio. smågrise om året i Danmark (svarende til 25.000 døde pattegrise om dagen)
  • De overlevende hanner af smågrise bliver kastreret uden bedøvelse kun to-tre dage gamle (det gør man fordi enkelte grises kød kan lugte anderledes)
  • De fleste overlevende smågrise får klippet halerne uden bedøvelse (stressede grise bider hinanden på den trange plads i produktionshallerne)
  • Både kastrering og afklipning af halen er forbundet med smerte og stres
  • Grise er nysgerrige flokdyr, og meget intelligente. Deres naturlige adfærd kan ikke efterleves ved konventionelle landbrugsmetoder
  • 3/4 af al antibiotika i landbruget anvendes i svindeindustrien og antibiotikaen blandes direkte i foderet til alle grise (syge som raske)
  • i 2012 var 77% af alle danske slagtesvin smittet med MRSA pga. overdreven brug af antibiotika i produktionen og MRSA fandtes samme år i hver 10 pakke svinekød i supermarkedet

(*Ovenstående punkter er fra dokumentaren ”Det Store Svinerige”. Se dokumentaren her.)

 

ego-vs-eco

Det er vores valg

Det er nogle af konsekvenserne ved kvantitet over kvalitet. Effektivitet over human håndtering af levende væsener. I sidste ende er det dine og mine valg, der er med til at forme industrierne. Nutidens landbrug, der hovedsageligt har med levende væsener at gøre – nemlig dyr – er blevet effektiviseret og industrialiseret i en sådan grad, at det kan være svært at få øje på det humane i processerne og behandlingen af dyrene.

For mange, der lever plantebaseret udspringer livsstilen af et ønske om at tage afstand til opførsel over for vores medskabninger og naturen, der distancerer os fra det menneskelige. De bærende synspunkter og holdninger i tilvalget af en plantebaseret livsstil udspringer ofte af empati, klimahensyn, dyreetik, bæredygtighed, sundhed og ønsket om at kunne gøre en forskel (DVF, 2017).

Akkurat sådan har jeg det. Og jeg burde nok føle mig magtesløs og lille ift. at ændre på et stort, etableret system, politikker og lovgivning. I stedet føler jeg, at min lille (skingre og ivrige) stemme kan være med til at gøre en forskel. Man kommer alligevel ingen steder med at kritisere sig selv for ikke at gøre mere, hvis man i forvejen gør, hvad man kan. Ved at stille spørgsmålstegn ved det etablerede og søge alternative løsninger, kan der nemt startes ringe i vandet til positiv og bæredygtig udvikling. Det er vel trods alt sådan, at revolutioner starter.

Lovforslag om grønne måltider i alle offentlige køkkener

Der er heldigvis flere og flere danskere, der ønsker at spise mere grønt og spise færre animalske proteiner. Over halvdelen af danskerne vil gerne spise mindre kød, og chancerne for at realisere dette ønske stiger i takt med flere grønne initiativer (Coop Analyse, 2017). Med en plantebaseret valgmulighed i alle offentlige køkkener, vil der være store gevinster for samfundet som helhed (læs mere her).

Med et aktuelt lovforslag om netop plantebaserede måltider i det offentlige; vuggestuer, børnehaver, skoler, hospitaler, plejehjem, så kan du også være med til at gøre en forskel. Hver en stemme tæller. Forslaget handler om at sikre det frie valg af grønne alternativer for alle, men især for de ca. 100.000 borgere, der lever vegetarisk, og de yderligere ca. 372.000 borgere, der lever overvejende vegetarisk. Tallene er mere end fordoblet fra 2010 til 2017, hvilket forhåbentlig vil være en fortsat tendens i de kommende år (Coop Analyse, 2017).

Lovforslaget er aktuelt frem til 29. juli 2018, og der er behov for minimum 50.000 underskrifter. Du kan skrive under her.

“What you do makes a difference, and you have to decide what kind of difference you want to make” – Jane Goodall

XOXO Thoughts from a passionate nutcase

Litteratur

Coop Analyse, 2017: Syv År Har Givet Flere Kødløse Dage. https://coopanalyse.dk/analyse/syv-år-har-givet-flere-kødløse-dage.

Dokumentar – Det Store Svinerige: https://anima.dk/video/landbrugsdyr/det-store-svinerige#.W5zP5JMzbOR

DVF, 2017: Statistik om vegetarisk levevis i Danmark. https://vegetarisk.dk/statistik-om-danmark/.

Sørensen, 2014: OVERBLIK 20 fakta om dansk svineproduktion. https://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-20-fakta-om-dansk-svineproduktion

1 kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s