Seasons Change

NB! Dette indhold er ikke sponsoreret – jeg er bare vild med fede koncepter!

Bliver du mæt? Får du proteiner nok? Hvad spiser du så for at holde muskler ved lige?

Ovenstående er gode og kvalificerede spørgsmål, som jeg ofte skal svare på. Og det gør jeg med glæde! For spørgsmål indikerer en interesse. En interesse i forstå og vide mere om en plantebaseret kost, som kan virke anderledes og måske endda underlig. Det tager jeg som noget meget positivt, da det giver mig mulighed for at fortælle mere om en plantebaseret livsstil og så endda på en opfordring. Challenge accepted!

En plantebaseret livsstil er intet problem i dag. Det havde nok været lidt anderledes at leve plantebaseret for 50 år siden, men plantebaserede mælketyper som rismælk, havremælk, soyamælk, mandelmælk, cashewmælk, hasselnøddemælk og ærtemælk findes i helt almindelige supermarkeder og er lette at lave selv. Ligeledes findes erstatninger for ost, kød og æg. Der kommer hele tiden nye og bedre produkter på markedet grundet den stigende efterspørgsel.

Mine besøg til supermarkedet sker dog ikke så ofte mere (selvom jeg elsker det), da vi får leveret “Den Veganske Måltidskasse” fra Aarstiderne hver mandag og har aftensmåltider til fire dage. Gerne også frokost til dagen efter – det er helt fantastisk. Med fare for at lyde lidt for begejstret, så er Aarstiderne et af de fedeste koncepter nogensinde!

Entusiasmen skyldes bl.a.:

• Altid 100% økologiske råvarer
• Altid varieret
• Primært lokale råvarer fra danske avlere
• Udenlandsk frugt og grønt sejles ind for at skåne miljøet mest muligt
• Spændende retter
• Introduktion til helt nye typer af fødevarer (som jeg aldrig selv ville have fundet eller sat sammen til en lækker ret)
• Billigt (læs: meget billigt)
• Rigeligt med mad (læs: du bliver mæt!)
• Tidsbesparende
• Leveret lige til døren
• Mindre plastik til indpakning af maden
• Nemt af ændre eller afmelde måltidskasse til enkelte uger
• Mindre madspild
• Invitationer til fede arrangementer
• Guides til opbevaring af frugt og grønt, så det holder længere
• Der er ingen binding (but I’ll stay anyways)

Yes, jeg er fan og anbefaler glædeligt Aarstiderne!

Spørgsmålet om proteiner hører jeg oftest, da der eksisterer en generel misforståelse omkring, hvor proteiner bør komme fra samt hvor meget protein man bør indtage. Hvad tænker du på, når du hører ordet “protein”? Garanteret ikke spinat og kål selvom, at disse planter har dobbelt så meget protein per kalorie som et stykke magert oksekød. De fleste tænker automatisk på kød, mælkeprodukter og æg. Kærlighedsaffæren med proteiner har eksisteret længe og ordet i sig selv giver hints til hvorfor. Ordets græske rod, proteios, betyder “af største vigtighed” (Campbell, 2013).

Personer på en plantebaseret kost lider bestemt ingen protein-nød. Tværtimod er det nemt at få proteiner nok, hvis kosten er varieret (som Aarstiderne sørger for HVER uge). Proteiner i en plantebaseret kost findes i:

1. Nødder
2. Kerner
3. Frø (Chia, hørfrø, basilikumfrø. Alle fiberrige og fantastiske for fordøjelsen)
4. Spinat
5. Kål (alle typer)
6. Broccoli
7. Frugt
8. Salat
9. Bønner
10. Linser
11. Tofu/edemame
12. Ærter og bælgfrugter
13. Quinoa (er glutenfri)
14. Hirse (er glutenfri)
15. Gærflager (fantastisk alternativ til parmesanost)
16. Spirulina
17. Chlorella
18. (græs)

Forherligelsen af proteiner har skabt en opfattelse af, at jo flere vi spiser, jo bedre. Men vores proteinbehov er egentlig ikke ret højt og afhænger af bl.a. køn, vægt og aktivitetsniveau. En god tommelfingerregel er: 0,8 gram protein per kg. du vejer, så er et gennemsnitligt menneskes proteinindtag dækket (Snyder, 2011).

Grønne proteiner har en kortere tilberedningstid og derfor bevares flere næringsstoffer under madlavning (Snyder, 2011). Og der er flere gode grunde til at vælge plantebaserede proteinkilder. Ved fordøjelsen af animalske proteiner efterlades store mængder syrebaserede rester i vores kroppe og kan skabe overvækst af uvenlige bakterier i vores tarme, hvilket forværres af indtag i alt for store mængder (Snyder, 2011). Undersøgelser har også vist, at et overdrevet indtag af animalske proteiner fremmer produktionen af frie radikaler, hvilket kan medføre uønskede vævskader og ældning af kroppen, og at specifikke kræftformer fremvokser ved højt indtag af animalske proteiner (Campbell, 2013).

Usandsynligt, at vi slet ikke behøver så meget protein og at det ikke behøver komme fra dyr? I dyreriget er de stærkeste og mest muskuløse dyr vegetarer – gorillaer, vilde heste, bøfler, køer, elefanter, giraffer, næsehorn, flodheste. De opbygger muskler fra aminosyrerne i deres plantebaserede kost (Snyder, 2011).

Før muskler eller væv kan opbygges i kroppen, skal proteiner fordøjes og splittes i aminosyrer. Proteiner består af kæder af aminosyrer. Der findes 23 forskellige, som kroppen kan danne proteiner ud fra og der skelnes mellem essentielle og ikke-essentielle aminosyrer. De otte essentielle aminosyrer kan kroppen ikke danne selv og skal komme fra kosten. Både animalske og vegetabilske fødevarer indeholder alle de nødvendige aminosyrer, men der er stor forskel på, hvordan vores krop nedbryder de forskellige proteiner. Undersøgelser har vist, at animalske proteiners aminosyrer bliver giftige og ubrugelige, da disse er meget komplekse og derfor tager dobbelt så lang tid som andre fødevarer at fordøje i vores forvejen lange og varme tarmsystem (Snyder, 2011; Clarke & O’Connor, 2015).

Ubegribeligt? Tænk tilbage på sidste gang du spiste en kæmpe bøf. Var du sprængfyldt med energi og klar til at løbe et Marathon? Eller følte du dig overmæt, energiforladt, uoplagt, forspist, oppustet, måske forstoppet og med ustyrlige udslip af ildelugtende vinde syd for navlen? Du kan jo lave et forsøg på egen krop. Eksperimenteren er den eneste dommer af videnskabelig sandhed…

XOXO – Thoughts from a passionate nutcase

It’s a common mistake to think we need a lot of animal based protein. Is that unlikely to believe? In the animal kingdom the strongest and most muscular animals are vegetarians – gorillas, wild horses, buffalo, cows, elephants, giraffes, rhinos, hippos. They build muscle from the amino acids in their plant-based diet.

Aarstiderne

Link til Den Veganske Måltidskasse: https://www.aarstiderne.com/MaaltidsKasser/?families=den-veganske-maaltidskasse

Litteratur

Clarke & O’Connor, 2015: Diet and Body Temperature In Mammals and Birds. Global Ecology and Biogeography, (Global Ecol. Biogeogr.) (2014) 23, 1000–1008. http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/geb.12185/pdf.

Campbell, 2013: WHOLE – Rethinking the Science of Nutrition. United States of America.

Snyder, 2011: Kimberly Snyder – The Beauty Detox Solution. Harlequin. United States of America.