Lykken. Ligger den for enden af regnbuen?
Ikke hvis du spørger mig.
Vi kan ikke finde lykke ved at lede efter den. Den findes ikke, hvor vi leder. For lykke kan kun findes i os selv. Så når vi forbinder lykken med noget udenfor os selv, finder vi den ikke. Det skaber derimod følelsen af, at lykken udeblev og medfører uro, utilfredhed og uopfyldthed.
Der er ingenting, der kan give os lykke, og lykken kan ikke være et andet sted end, hvor vi er. Den er i nuet og kan kun eksistere der. Inde i os. Det lyder måske hokus pokus, men hvis vi tænker over det en ekstra gang, giver det ret god mening. Lykken kan ikke være i fortiden eller fremtiden, for der er vi jo ikke. Vi er i nuet og derfor kan den kun eksistere der. Ingen anden og intet andet kan give os lykken, for vi er selv det, vi leder efter.
Nøglen til at forstå ovenstående er at kende vores tankers indvirkning på os. Vi er forunderlige skabninger, der føler vores egne tanker, og det gør tanker til det materiale, som vi skaber virkelighed med. Men vi behøver ikke tage dem så seriøst eller identificere os med dem. Når vi erkender, at tanker er dét, der skaber følelser i os, og ikke den pågældende situation, så behøver vi ikke tænke så meget over situationen. Sagt på en anden måde, så er det ikke den pågældende situation, der giver dig følelserne. Det er derimod dine tanker om situationen, der skaber dine følelser. Den samme situation kan opleves og føles meget forskellig for dem, der oplever den. Fordi vores tanker om situationen er forskellige. Tænk blot på den sidste gang du havde en anden oplevelse af biograffilmen, besøget i Tivoli, middagen hos svigerfamilien eller ferien end dem, som du oplevede begivenheden med. Måske havde I forskellige tanker og følelser forbundet med hele begivenheden og måske blot brudstykker af den. Men I har helt sikkert ikke tænkt og følt det samme hele tiden. Vores tanker er altid kun vores egen virkelighed, da tankerne er produceret lokalt af os her og nu.
Det vi tænker, er altså det vi føler og farver vores oplevelse af verden. Det vi tænker, er vores virkelighed i dette øjeblik. Vores tanker er de briller, som vi ser verden med, men som vi ikke selv aktivt kan kontrollere styrken på. Det er nemlig ikke muligt at kontrollere tankerne. Vi kan ikke bare skubbe de negative tanker væk for at erstatte dem med positive.
Så vi skal tænke os lykkelige og glade, men uden at have kontrol over vores tanker?
I stedet for at tvinge os selv til at tænke noget andet end vi gør, kan vi acceptere tanken og blot give slip på den. Ved ikke at lytte til tankerne, tage dem alvorligt eller give dem unødig opmærksomhed, forsvinder de igen af sig selv. Uden at vi anstrenger os for at tænke noget andet. Når vi ikke blander os i dem eller forsøger at kontrollere dem, så strømmer tankerne naturligt. Tanker er foranderlige som alt andet i verden, for det er tankernes natur at strømme. Vi kalder det en tankestrøm eller at have tankemylder. De strømmer igennem os hele tiden. Det vi skal huske på er, at tanker føles virkelige nu og her, men de er det kun indtil, de erstattes af nye tanker. Tanker er flygtige, og vores virkelighed forandrer sig med dem. Hele tiden. Når vi forsøger at få negative tanker til at gå væk ved at tænke positivt kommer vi uskyldigt til at fastfryse øjebliksbilledet af vores negative tanker, mens vi arbejder på at få dem til at gå væk. Derved vil de virke mere virkelige og urokkelige.
Så selvom tanker føles virkelige og ser virkelig ud, mens vi har dem, er de egentlig en illusion. En virkelig godt lavet illusion. Præcis som en drøm. Men det er bare tanker, og selvom du ikke kan kontrollere dine tanker, så kan du styre, hvilke tanker du giver opmærksomhed og dermed holder fast i.
“Change your thoughts and you can change your world.” – Norman Vincent Peale
Dette indlæg er, som det foregående: Higher Powers, stærkt inspireret af Eckhart Tolles “Nuets Kraft” samt bogen “Dit Selvhelbredende Sind” af Mette Louise Holland. Disse bøger kan anbefales på det varmeste og kan begge høres/læses gratis på eReolen.
XOXO Thoughts from a passionate nutcase 🙋🏽♀️
The Walnut 