Vi lever i en personlig udgave af virkeligheden skabt af vores tanker. Kun vores tanker er i stand til at give os følelser. Tankerne er frie, og ikke kontrollerbare. Derfor giver det meget lidt mening at forsøge at styre sine tanker. Lige så lidt mening, som hvis vi forsøger at styre livet. Tankerne kommer og går i os, men vi er ikke tankerne. Vi er iagttageren af dem. Begivenheder og livssituationer indtræffer i vores liv og giver os oplevelser, men vi er ikke oplevelserne. Vi er opleveren af hændelserne.
Ved at være bevidst, nærværende og i stand til at acceptere vores livssituationer samt de tilhørende tanker og følelser forbundet med dem, kan vi sætte os selv fri. Mange mennesker accepterer ikke deres nu, og prøver bevidst eller ubevidst at komme væk fra det. De prøver at søge væk fra nuet ved at flygte til fortiden eller fremtiden. Ved at tænke på minder og tidligere begivenheder eller skabe forventninger til fremtiden.
Men nuet er livet og kun ved at overgive sig til nuet vil vi opleve indre ro. Det er min oplevelse, at det hænger sådan sammen, og det mærker jeg egentlig nok mest, når min indre ro forstyrres. Når jeg føler vrede, frustration, sorg eller smerte. Typisk er det mine forventninger – positive som negative – til fremtiden, der forstyrrer min ro og fjerner mig fra det aktuelle øjeblik. Det opstår som mentale billeder og film af noget, som jeg forventer vil ske og medføre glæde eller smerte. Oftest oplever jeg ikke, at mine bekymringer bliver aktuelle eller udsigten til mere glæde efter dette nu, bliver en realitet. Så jeg opnår blot at blive fjernet fra nuet og forstyrret i min indre ro.
At fremtiden er et løfte om frelse, er en illusion. Frelse kan kun ske i nuet. Frelse kan være et uidentificerbart ord for mange, så skift da selv ordet ud med glæde, lykke eller meningsfuldhed. Mange mennesker lever det meste af deres liv mentalt i fremtiden med en forhåbning om, at denne vil gøre deres liv bedre. De venter på weekenden, det næste job, flere penge, den næste ferie, den store bil, den næste gode kop kaffe, den næste aften hvor børnene sover tidligt etc. Som om de venter med at leve for alvor indtil dette øjeblik indtræffer. Men øjeblikket kommer enten ikke eller giver ikke den forventede frelse. Således fremskriver de livet til forventninger om noget bedre end det nuværende øjeblik og de opdager ikke, at de slet ikke lever. For livet kan kun leves i nuet, og ved at acceptere det aktuelle øjeblik fuldt ud. Det gælder for alle, og derfor er det i nuet, vi må være tilstede for at leve.
Så hvad ville der mon ske, hvis vi ikke længere gik og så frem til, at fremtiden skulle gøre livet bedre, gøre os gladere eller mere lykkelige. Hvis vi ikke længere tænkte: “jeg skal bare igennem den næste time/dag/uge/måned, så bliver alt godt”? Tænk, hvis vi kunne acceptere det, der er. Acceptere nuet. Og sikre vores egen indre ro.
Det er tilladt at udfordre mig på ovenstående, og den mest oplagte måde er at prøve det af i praksis i eget liv. Se på tankerne – er de i fortiden, fremtiden eller nuet? Og hvordan påvirker de oplevelsen af virkeligheden?
Dette indlæg er stærkt inspireret af Eckhart Tolles “Nuets Kraft” samt bogen “Dit Selvhelbredende Sind” af Mette Louise Holland. Disse bøger kan anbefales på det varmeste og kan begge høres/læses gratis på eReolen.
XOXO Thoughts from a passionate nutcase 🙋🏽♀️
The Walnut 