Jeg har fået den største respekt for kvinder, særligt mødre, efter jeg selv har fået børn. Det er intet mindre end mirakuløst, hvad kvindekroppen kan. Den kan skabe, bære og nære helt nyt liv, hvilket er en superpower uden lige. Men vi er også sanselige, kærlige, empatiske, følsomme, intuitive, opmærksomme, sensitive, plejende, netværksorienteret, støttende, givende og meget meget mere. Disse er karakteristika, der på tværs af kulturer betragtes som feminine (Stendevad, 2016), og jeg er evigt taknemmelig for de lag af min kvindelighed, som mine børn har fået mig i kontakt med.
Mor som titel
At være mor er en titel, der som alle andre titler i mit liv (hustru, veninde, søster etc.) kræver, at jeg gør mig fortjent til den. Hele tiden. Det gør mig ikke til mor, at jeg har født mine børn. Ligesom det ikke gør mig til hustru, at jeg har sagt ja i kirken. Det er mine handlinger gennem hele livet, der gør mig til mor. Som mor vil jeg aldrig tage mine børns nærhed, kærlighed og tid for givet. Jeg vil som mor gøre mig fortjent til den intimitet og den sårbarhed, som de viser mig.
For der kommer et tidspunkt i et hvert barns liv, hvor de skal stå på egne ben. Bryde med forældrene for at finde deres egen vej i livet. Træder deres egne stier baseret på intuition og nysgerrighed. For at skabe deres eget liv. I denne tid bliver opbakning og kærlighed den ultimative gave, jeg som mor kan give mine børn med på vejen – akkurat som det hele tiden er. Også selvom de ikke vælger den vej, som jeg måske havde tænkt for dem. Også selvom de træffer valg for deres eget liv, som jeg aldrig selv ville have truffet. At tage store beslutninger for sit eget liv kan føles overvældende, men med støtte og omsorg fra forældre, kan næsten alt lade sig gøre. Og så vil relationen mellem det voksne barn og forældrene styrkes. Ligesom det modsatte vil svække relationen, og gøre den svær. Det er min egen personlige erfaring.
Jeg gør mit bedste hver dag for at være den bedste mor for mine små børn. Og jeg er på mange måder sikker på, at det kun bliver sværere at være mor, jo ældre de bliver. Fordi de hele tiden vil kræve noget nyt af mig i relationen alt efter deres udvikling, og det et mit ansvar at kunne give dem det. Jeg kan ikke vide på forhånd, hvad de får brug for, men jeg kan gøre det tydeligt for dem, at jeg vil gøre mit bedste. Og sige undskyld og forsøge at gøre det bedre, når jeg fejler.
Men vigtigst, så skal de vide, at jeg aldrig tager dem for givet. Bare fordi de er mine børn, så er de ikke mine. Jeg har født dem, men de er deres helt egne, og jeg har tillid til, at de ved bedst, når det omhandler dem. At de selv vil søge mig, når de vil have mine input, råd eller vejledning, fordi de altid vil blive mødt af omsorg og oprigtig interesse for det, de vil dele med mig. Jeg har tillid til, at de når og opnår det de skal, i deres eget tempo med betingelsesløs opbakning og kærlighed fra deres forældre.
Jeg er ikke optaget af, at de bliver en succes. Men jeg er derimod dedikeret til at hjælpe dem med at finde meningen med deres liv, træde deres egne fodspor i det og skabe netop dét liv, som de drømmer om og længes efter i deres hjerte.
Dét er den mor, som jeg gør alt for at være. Også i morgen.
XOXO Thoughts from a passionate nutcase 🙋🏽♀️
LITTERATUR
Stendevad, 2016: Fremtiden er Feminin. 7 spilleregler i det 21. Århundredes lederskab. Gylendal A/S.
The Walnut 