På mange områder føler jeg, at jeg har lært meget mere som voksen efter endt skolegang end jeg gjorde de mange år i folkeskole, på HHX og CBS. Det er klart, at jeg har fået en grundlæggende viden at bygge ovenpå, men læringen – og selve forståelsen af at anvende viden – har først for alvor fundet sted på den anden side af de konstruerede læringsmiljøer. Ude i den virkelige verden, hvor læring finder sted i naturlig kontekst, giver praktisk erfaring og bliver relevant.
Der er ikke skolepligt i Danmark og det giver muligheden for frit at vælge, hvordan man som forældre tænker læring for sine børn. Især hjemmeskole og unschooling er blevet mere udbredt, hvilket jeg synes er enormt spændende. Og flere udskyder skole til børnene er lidt ældre og måske ligefrem selv efterspørger det. Jeg har aldrig tænkt på alternativer til folkeskole før, at jeg selv fik børn (ligesom jeg aldrig havde tænkt at holde mine unger hjemme fra institutioner som små), men nu tænker jeg en del over det. For når jeg reflekterer over min egen læring og skolegang, så kommer jeg frem til mange erkendelser, og jeg føler mig nødsaget til at stille spørgsmålstegn ved den gængse måde at tænke læring for børn på. Dette også fordi min mand og flere tætte venner bestemt ikke havde en god skolegang og først rigtig fik plads og lov til at blomstre på den anden side. Det er unødigt mange år at føle sig dum, utilstrækkelig, forkert, misforstået eller mobbet. Ville du blive i et job i 10 år, hvis du havde det sådan? Jeg fandt hurtigt ud af, hvad strategien var for at være vellidt af lærere og få gode karakterer – for det var vitterligt mere en strategi end, at jeg virkelig forstod alt, som jeg fik så “flotte” karakterer for. Hvis du kan huske godt, repetere, række hånden i vejret og smile sødt, så kommer du langt.
Men lad mig understrege en meget vigtig pointe: Uddannelse er utrolig vigtig for mig, og jeg tror uddannelse og viden løser rigtig mange problemer i verden. Rigtig mange, hvis ikke alle. Men jeg ser ikke nødvendigvis skole som værende en afgørende forudsætning for læring. Især ikke, hvis der er let adgang til information og børn og unge kan navigere i det med kritisk eftertænksomhed og have inspirerende vejledere til at guide dem. For mig er der kæmpe forskel på at tale uddannelse og skole. Læring finder jo sted hele tiden og hele livet, og et meget håndgribeligt eksempel herpå er det danske program ‘Mod Fjerne Kyster’. Se lige, hvad de børn har tillært sig af færdigheder til at begå sig i livet. Listen er nærmest uendelig, men lad mig nævne de åbenlyse:
- Kulturforståelse og fremmedsprog
- Medmenneskelighed og gæstfrihed
- Planlægning, organisering og økonomi (indkøb af mad, brændstof, hygiejne-sager mm.)
- Reparationer og vedligehold
- Indgå i fælleskab
- Samarbejde om praktiske gøremål
- Sejlads, svømning og dykning
- Madlavning (samt fange og finde mad)
- Stedsans og navigation
- Tekniske kundskaber (styresystemer, dokumentation, billeder og video)
Ville de kunne have lært det samme kundskaber i traditionelt skolemiljø? Måske, men jeg tvivler. Jeg ser det som den ultimative uddannelse og gave, at børnene får mulighed for at erfare verden så stærkt gennem egne sanser.
Jeg er frivillig i Learning Mission, der er en NGO og en sammenslutning af aktører, der arbejder for at skabe bæredygtige læringsfælleskaber. Fordi jeg tror inderligt på, at alle børn og unge skal have et læringsmiljø, der understøtter dem, og hvor trivsel og tilknytning er det vigtigste. Uanset om det er unschooling, hjemmeskole, privatskole eller i folkeskolen.
XOXO Thoughts from a passionate nutcase 🙋🏽♀️
The Walnut 