Jeg kan ikke styres af samfundets vanlige piske og gulerødder – ikke længere. Jeg er ligeglad med titler, høj løn, mærkevarer og anerkendelse for overfladiske gerninger eller status.
For mig er frihed, tid, familie og stærke relationer det, jeg lever og ånder for. Og at gøre noget godt for andre. Hele tiden tænke muligheder for mig selv, men sørme også for andre. Skabe synergier på tværs. Det er også vigtigt for mig at kunne give tilbage til samfundet på min egen måde: at være frivillig i vigtige organisationer, sludre med den søde ældre dame i opgangen, bage kage og dele med underboen og starte samtaler med de børn og voksne, vi møder. Og den vigtigste gave til samfundet af dem alle: at skabe rammerne for mine børn, så de bliver livsduelige, kærlige, kritisk tænkende, omfavnende og positive mennesker.
Ovenstående kræver overskud, som jeg kun har, hvis jeg lever efter mine værdier. Heldigvis har jeg efterhånden lært at være sammen med andre uden at miste mig selv eller føle mig forkert. Også selvom de har andre værdier end mine, og selvom de måske har flere ligesindede at spejle sig i end jeg har. For jeg ønsker en verden, hvor der er plads til alle uanset forskelligheder, og så skal jeg selvfølgelig sørge for, at der også er plads til mig.
Det har taget tid at nå hertil, men det føles helt rigtigt fordi, at jeg på mange måder har sat mig selv fri til at leve et liv, der fuldkommen spejler mine værdier. For jeg har erfaret, at det er mig, der lider, hvis jeg ikke gør. Og det er ingen hemmlighed, at prisen jeg betaler for det overskud som hjemmelivet giver mig, er færre penge. Men den pris betaler jeg gerne. For jeg vil ikke bytte min tid væk for penge, mens mine børn er små, og da slet ikke når jeg ikke behøver. Vi køber brugt, arver og låner, og vi mangler intet.
Og ja, jeg er yderst priviligeret, men det er vi mange, der er. Hvis vi erkender, at det er vores ansvar at leve efter vores værdier og at alle tilvalg betyder fravalg af noget andet, så sker der noget. Når vi lader det synke ind, så opstår der stor taknemmelighed – i hvert fald i mig. Og med taknemligheden kommer mulighederne og med dem kommer drømmelivet. Kan du se den positive spiral her?
XOXO Thoughts from a passionate nutcase 🙋🏽♀️
The Walnut 