Vi ved, at livet er foranderligt, og at intet varer evigt. Alt er i bevægelse. Hele tiden. Forældre mærker det tydeligt og ser udviklingen af deres små babyer, til små børn, til store børn og til voksne. Det er en meget håndgribelig udvikling, som vi kan forholde os konkret til.
Men forandring og udvikling sker overalt omkring os – også selv om vi ikke bemærker den. Og derfor er det paradoksalt, at mange mennesker kæmper for at bevare status quo, og fastholde det, de kender. Det gælder også for de ting, som vi egentlig ikke trives i eller har det godt med. De ting, som ikke giver os energi, ikke opløfter os og direkte opleves som værende gift for vores sind og krop. Dem kan vi være bange for at bryde med fordi, at de på trods af smerten, er velkendte.
En status quo-tilværelse lukker dørene for de muligheder, som livet kan og vil tilbyde os. Ved at frygte forandring og holde fast i det velkendte, så holder os selv fastlåst i et trivielt liv med tryghed, men går glip af al magien og livets fulde kraft. Og vores egen fulde kraft. Hvis vi kun er villige til at åbne os til det vi ved, kender eller vurderer som ufarligt, så skærer vi livets store udfoldelsesmuligheder fra.
Jeg har personligt oplevet dette på min egen krop mange gange. At jeg var i noget, som tydeligt var usund for mig og hvor jeg ikke befandt mig godt, ikke havde plads til at være mig eller ligefrem var en rigtig dårlig udgave af mig selv. I alle disse situationer har livet truffet beslutningerne for mig om at gøre mig fri, fordi jeg ikke selv var i stand til det eller turde. Af samme grunde som beskrevet ovenfor. Og lige i situationerne var jeg ikke i stand til at læse mellem linjerne, at det netop var en velsignelse. Men læringen og taknemmeligheden er i den grad sivet ind og jeg er efterladt med ikke blot accept af, men også uendelig tillid til, at livet træffer beslutninger for mig, når jeg ikke selv er i stand til det eller tør. Og jeg har tillid til, at alt er præcis som det skal være – ingen fejltagelser, kun erfaringer.
Det har krævet erfaring at få opbygget mod til at bryde med det velkendte for at udforske det ukendte. Når livet kalder, så har jeg lært at lytte og flytte mig – det værende sig både rent fysisk, men i den grad også mentalt ved at ændre mindset. For livet har også lært mig, at det aldrig kan være nogen eller noget, der skal give mit liv mening og følelse af fuldkommenhed. Det kan kun jeg selv og det kommer indefra. Derfor tror jeg inderligt på, at når vi er villige til at åbne os for et bredt spektrum af muligheder og input samt udvikler fleksibilitet og smidighed til at håndtere livet, når det viser sig anderledes end forventet, så vil vi unægteligt opleve nyt både udenfor og indeni os selv.
Be a changer
Jeg oplever heldigvis mange omkring mig – både helt tæt på og som online inspirationskilder – der aktiv tilvælger forandring og er medskabere af den. Dette er især indenfor de områder, hvor jeg har en stor passion: familieliv, natur og spiritualitet. De skaber på mange måder forandringen ved at være forandringen. De bryder blandt andet med traditionelle og samfundsbestemte normer fordi, at de ikke trives i dem. De kaster sig ud i livet med hjertet åbent og forrest. Og selvom det kan føles både skræmmende og usikkert at kaste sig ud i forandringer, så gør de det alligevel. Som om de mærker, at livet har mere at tilbyde dem og at de kan få magi til at opstå ved at følge deres hjerter.
Sådan oplever jeg selv livet nu, og jeg tror virkelig på, at vi skaber forandring ved at være forandringen. Og ved at være forbilleder og inspirere andre til at følge deres hjerter, kan flere mærke magien og have tillid til rejsen.
XOXO Thoughts from a passionate nutcase 🙋🏽♀️
The Walnut 