Don’t Be A Stranger

I 1900-tallet talte Karl Marx om fremmedgjorthed – hvilket er en separation, at være fremmed over for noget. Han talte om fire typer af fremmedgjorthed i vores kultur:

  1. Fremmedgjort over for naturen

Hvis du ser på miljøet omkring dig, har du formentlig din bekræftelse på dette. Klimakrisen raser, vi oplever ekstreme vejrsituationer, der påvirker både natur, mennesker og dyr. Der kræves ikke den store forklaring til fremmedgjortheden over for naturen, for vi er succesfuldt i gang med at ødelægge jordens fantastiske og finurlige økosystemer af liv, hvis betydning vi ikke engang har fantasien til at forestille os konsekvenserne af. Vi tager vores verden for givet og behandler den, som vil den altid være intakt, møde vores overdrevne behov for forbrug af både nødvendigheder og ligegyldigheder.

  1. Fremmedgjort over for andre mennesker

Vi er fremmedgjorte over for andre mennesker, og har mindre kontakt, intimitet og tillid til andre. Vi har ikke en bærende stærk følelse af, at relationer og forhold til andre mennesker har stor betydning for os. Dette fører til forøget risiko for både psykisk og fysisk sygdom. Igen er det bare at se på vores omgivende samfund, hvor vi bliver skilt som aldrig før, og opløser relationer til andre mennesker for et godt ord. Vi er blevet kyniske og har fået svært ved at udtrykke medmenneskelighed i den simpleste form; et smil til en forbipasserende fremmed på gaden. Hvis ikke smilet er den bedste vej til at skabe relationer, så ved jeg ikke, hvad er.

  1. Fremmedgjort over for vores arbejde

Vi er fremmedgjorte over for vores arbejde, og mange mennesker arbejder ikke med noget, der giver dem mening eller som er meningsfuldt for dem. Mennesker er produktive skabninger, og når vi arbejder med noget, der hverken er kreativt eller reflekterer, hvem vi er som mennesker, så vil det skabe depression, stress, angst og meningsløshed. Netop de sygdomme, som vi ser overalt i samfundet omkring os. Når vi oplever meningsløshed, har vi behov for at substituere meningsløsheden eller følelsen af den mistede mening med andre aktiviteter. Vi har behov for at udfylde det tomrum, og udfylde tabet af mening med noget andet. Så går vi i stedet op i, hvordan vi ser ud, hvad andre føler og tænker om os, hvad vi kan opnå, hvad vi kan eje, hvilken succes vi kan få – altså falske substitutter, som ingenlunde kan kompensere os for manglen på ægte mening. Samfundet er indrettet til at sælge os en masse produkter til at substituere netop tabet af mening, og meget af økonomien er baseret på menneskets grundlæggende tab af mening.

  1. Fremmedgjort over for os selv

For at illustrere fremmedgjortheden over for os selv, kan der stilles to simple spørgsmål:

  1. ”Har du nogensinde haft en stærk mavefornemmelse eller instinkt for noget, som du ignorerede eller ikke handlede på, og som du fortrød efterfølgende?”
    Svaret vil sikkert være: ofte.
  2. ”Har du nogensinde haft en stærk mavefornemmelse eller instinkt for noget, som du ignorerede og ikke handlede på, og som du var glad for efterfølgende?”
    Svaret vil sikkert være: sjældent eller aldrig.

Det fortæller, at på et tidspunkt i løbet af vores barndom, blev vi adskilt fra dig selv. For intet spædbarn er født uden instinkt eller mavefornemmelse. Spædbørn er fuldkommen forbundne til deres instinkter. Har du nogensinde mødt en baby, der ikke forstod at udtrykke sine instinkter?

Det betyder, at i denne kultur sker ser noget meget stærkt ift. vores fremmedgørelse over for os selv. Verden kunne ikke klare at håndtere, hvem vi virkelig var. Vores forældre var selv for stressede til at anerkende, hvem vi virkelig var. Så bliver vi fremmedgjorte for os selv og lukker ned for vores instinkter. Men vores instinkter er vores kompas i livet. De fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er farligt og venligt, og hvad der er sandt og falsk. Når vi er fremmedgjorte over for vores instinkter, har vi ikke en følelse af virkelighed eller sandhed.

human-nature-01Den gode nyhed er, at mennesker kan genvinde forbindelsen til sig selv. Ligesom vi kan genvinde forbindelsen til naturen og hinanden. Empati som er en ægte menneskelig kvalitet, bor i os. Vi er faktisk bygget til empati. Selv rotter er bygget til empati: hvis rotter stresses i et laboratorie ved at støde dem i fødderne (hvilket er helt forfærdeligt), så bliver de mere stressede af at se andre rotter få stød end når de selv får stød. Deres stresshormoner er højere.

Det er i vores natur som mennesker at være empatiske. Så i modsætning til myterne i vores kultur om, at vi er separate individer, der er aggressive og konkurrencedrevne skabninger, så er vi faktisk bygget til netop empati, medfølelse, relationer og kærlighed til andre.

For at ændre på følelsen af fremmedgjorthed, er det eneste vi i virkeligheden behøver at gøre – at vende tilbage til vores sande natur. Det er ikke en nem opgave, men i sandhed en mulighed for os.

”We may not be responsible for the world that created our minds, but we can take responsibility for the mind with which we create our world” Dr. Gabor Maté

XOXO Thoughts from a passionate nutcase

OBS! Jeg ville ønske, at jeg kunne tage den komplette ære for ovenstående skriv. Det kan jeg kun delvist, for det er 100% inspireret af Dr. Gabor Maté:

https://www.youtube.com/watch?v=TIjvXtZRerY

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s