Nu er vores lille pige blevet et år, og som alle forældre siger – tiden er fløjet afsted. At have fået India, har været en radikal ændring af vores hidtidige levevis og har på alle måder betydet et helt nyt syn på livet samt nye prioriteringer. Indias hverdag i trygge og kærlige rammer er en topprioritet for os, og vi er meget opmærksomme på vores adfærd omkring hende. Nok er hun et år, men hun er stadig lille og helt ny i livet. Hun skal lære alt det, som vi tager for givet, og en stor del af den læringsproces og udvikling er ved at spejling. At hun spejler vores adfærd, og vi spejler hendes.
Vi er derfor opmærksomme på, at den adfærd hun ser, er en adfærd, som hun vil imitere. Det giver os alle muligheder for at tænke over, hvordan vi opfører os overfor hinanden og andre med hende som vidne. Nu skal det ikke læses som om, at vi tror, at hun er et blankt lærred, som ikke har egen personlighed eller vilje – tværtimod. Det skal heller ikke læses som om, at vi er perfekte og altid handler hensigtsmæssigt. India har bestemt sin egen vilje, og vi kan absolut miste kontrollen, men vi gør os umage.
Det er ikke kun som babyer og børn, at vi spejler os i andre. Det gør vi hele livet, og både i vores relationer, i samfundet, i normerne og i det omkringværende miljø. En positiv spejling hjælper os til at udvikle os, udvikle vores sociale intelligens, til at motivere, udfordre og inspirere os. Modsat vil en negativ spejling dræne os, gør os kede af det, ødelægge vores selvværd eller skabe en følelse af utilstrækkelighed.
Hjemme hos os lever vi på mange måder ikke som “normen”, og det er mest mig, der er primus motor på vores “anderledes” levevis. Jeg finder stor inspiration og energi i at læse om og møde andre kulturer eller mennesker, der har valgt at leve efter deres overbevisning uagtet, hvad samfundet “dikterer”. Mennesker, der følger deres hjerter og lever efter deres værdier. I jagten på at finde den perfekte balance mellem at være nybagt mor og være på arbejdsmarkedet igen, har jeg også søgt en masse inspiration. For det har faktisk været enormt svært. Det er en helt ny tilværelse og en helt ny rolle – både ude og hjemme (opdatering: en rolle jeg aldrig fandt mig til rette i, hvorfor jeg efter barsel med min søn sagde op og nu går hjemme med mine to børn). Det er for nylig gået op for mig, at jeg fejlagtigt er kommet til at spejle mig i mennesker, der værdimæssigt er meget langt fra mig, hvilket har ført til en ubalance og har drænet mig for energi. Derfor kan det være vigtigt at være bevidst om, hvem vi som voksne spejler os i og hvorfor vi gør det. Samt om vi spejler os positivt eller negativt i dem.
Så nu har jeg taget en beslutning om aktivt at spejle mig i mennesker med samme grundlæggende værdier som mine. Jeg ønsker absolut stadig at blive inspireret og udfordret, men det skal være af de helt rette mennesker og på områder, der giver mening ift. hvor jeg er i mit liv. Uden at gå på kompromis med, hvem jeg er eller hvad jeg står for.
“Normality is a paved road: It’s comfortable to walk, but no flowers grow on it.” – Vincent Van Gogh
XOXO Thoughts from a passionate nutcase
The Walnut 