Det med at mærke sig selv og mærke sin egen krop. Hvad betyder det egentlig og mærker vi ikke os selv hele tiden? Svaret er nok for manges vedkommende nej.
Måske er det en utopi at kunne mærke sig selv fuldt ud hele tiden. Men for mit vedkommende er det afgørende for min trivsel, at jeg har en stærk kontakt til mig selv det meste af tiden. Kun på den måde kan jeg være bevidst om mine valg og stå ved, hvem jeg er.
Når vi har travlt, halser rundt eller har autopilot slået til, så er vi ikke i kontakt med os selv. Det er i hvert fald min erfaring, at det er meget svært. Meget er gået op for mig, når jeg har fundet plads til refleksion og indsigt – det der hippieagtige med at kigge indad. Noget som ikke automatisk sker, men som jeg skal være bevidst om at søge aktivt.
Når vi mærker os selv og er bevidste, så er det lettere at opdage, hvis der er noget i livet, som vi ikke trives med og gerne vil ændre på. Måske endda noget som har været en kilde til ubehag eller mistrivsel i lang tid. Omvendt er der næsten garanti for, at der er meget at være taknemmelig for og meget at værdsætte. Et godt helbred, skønne venner og familie, dejlige børn, et priviligeret liv, egne styrker og kvaliteter etc. Noget som kan dyrkes mere eller gives mere plads for at blomstre yderligere.
Jeg er overbevist om, at alle mennesker har brug for at skabe rum til sig selv og holde en pause fra verden i et øjeblik. Det er ligegyldigt, hvor lille øjeblikket er, hvis det giver plads nok til at mærke sig selv. Mærke hvad vi trænger til, hvad vi har brug for, hvad vi behøver og hvad vi har lyst til. Livet kan kræve meget og måske til tider mere end vi er i stand til at give. Det er bare svært at mærke i tide, hvis der ikke er kontakt indad.
Hvordan fungerer det så i praksis?
Kroppen er fantastisk, og den skal nok give besked, hvis vi lytter til den og lytter godt efter. Ofte er vi egentlig ikke i tvivl, men vi har måske trænet os selv i at overhøre kroppens signaler. Måske fordi vi har været nødt til det. Måske fordi vi har overbevist os selv om, at vi har været nødt til det. Vi har fundet på undskyldninger for ikke at lytte til vores intuition eller følge vores mavefornemmelse. På trods af, at ingen kender os bedre end vores krop. Den kan boble af lykke og den kan ryste af frygt. Den giver altid en reaktion på de stimuli, som vi udsætter den for. Det er en kausal sammenhæng, som ikke bør undervurderes.
Vi kender nok alle nogen, der synes at fralægge sig ansvaret for deres egen trivsel, og gør det måske også til tider selv. Men er det ikke på tide, at vi mærker os selv mere i det som vi foretager os? Det vi foretager os er vores liv.
Når bevidstheden øges, og vi vågner fra autopilot kan vi aktivt træffe beslutninger, der giver os balance i hverdagen og som er i overensstemmelse med, hvem vi er. Ved øget bevidsthed i det liv vi skaber, kan vi skabe det liv, som vi virkelig ønsker.
XOXO Thoughts from a passionate nutcase 🙋🏽♀️
The Walnut 