På rulletrappen. I bussen. På cyklen. I bilen. På arbejdet. Hjemme. På legepladsen. I skoven. I sengen. Alene. Med venner. Sågar på toilettet for nogen.
Vores telefoner er med alle steder. Vi er på telefonen dagen lang, og den er altid inde for rækkevidde. De fleste er nok ikke en gang bevidste om, hvor afhængige de er. Det var jeg i hvert fald ikke.
Jeg havde dog en fornemmelse af det, og derfor har jeg netop været på min egen lille opfundne digitale detox på små 5 dage. Det var helt og aldeles fantastisk at give hovedet lidt ro. Pludselig lagde jeg mere mærke til mine omgivelser såsom naturens farveskift, smukke bygninger, menneskerne omkring mig og hvor mange der smiler ved synet af min datter. Fordi jeg nu kiggede mig omkring og ikke ned i min telefon. Jeg blev bedre til at lytte, blev mere nærværende, blev mere opmærksom på andres kropssprog og toneleje, fik bedre koncentration og hukommelse. Min digitale detox indebar kun at droppe mine sociale medier (Instagram og Facebook), og ikke telefonen fuldstændig. På trods af udelukkelsen af kun disse to medier, oplevede jeg alligevel alle de ovenstående forbedringer af min tilværelse.
De første dage tog jeg mig selv i at stå med telefonen i hånden uden grund og mærkede, hvordan tommelfingeren automatisk sigtede efter de velbesøgte ikoner for de tidsrøvende apps. En enkelt gang fik jeg helt ubevidst trykket på Instagram-appen, men fik lukket ned inden den åbnede. Mine hænder var så vant til den bevægelse, at jeg ikke engang tænkte over det. Det var skræmmende at mærke, hvor indlejret en del af min dagligdag sociale medier var. Jeg vidste godt, at jeg var storforbruger af Instagram (hvorfor jeg også ønskede en detox), men ikke hvor dybt og ubevidst det var i mig. Tydeligt en ægte digital junkie. Instagram var mit fix, som jeg uden problemer kunne bruge 45 minutter eller mere på – uden at lede efter noget bestemt, uden at vide, hvor lang tid der var gået. Det kunne starte med et fint billede af venner, og WUPTI så var jeg en halv time senere på safari i Afrika med mennesker, som jeg ikke kendte. Det ene billede førte til det næste. På samme måde kunne jeg bruge tid på mine egne billeder. Tage det rette billede, bruge tid på at redigere med lys, tekst, tagging osv. for selv at dele.
Jeg kan ikke svare på, hvornår afhængigheden er opstået. En mani med at følge med og for at dele selv. Den er kommet snigende. Jeg kan heller ikke svare på, hvorfor den er opstået. Formentlig udspringer den af et behov eller ønske om at være synlig og dele med venner og netværk. Samt følge med hos venner og netværk. Nu skal det ikke lyde som om, at jeg forbander sociale medier langt væk. Mener ikke, at de kan siges at være hverken gode eller dårlige i sig selv. Jeg finder selv en masse inspiration til bl.a. min plantebaserede livsstil, og forsøger selv at bruge medierne til at inspirere andre til at leve mere grønt, bevidst og bæredygtigt. Det handler om, som med meget andet, at anvende dem med måde, og anvende dem bevidst – ligesom med brugen af telefon generelt.
Jeg har opfundet følgende nye leveregler i forsøget på at minimere min skærmtid, være mere nærværende og give min hjerne lov til at nyde livets små pauser:
- Ingen telefon i soveværelset (vækkeure eksisterer stadig)
- Ikke tjekke telefon som det første om morgenen (har fået en god morgenrutine)
- Ikke tjekke telefon som det sidste om aftenen (soveværelset burde absolut være telefonfrit område)
- Ikke tjekke telefon sammen med andre (så vigtigt kan det heller ikke være, så det kan godt vente)
- Ikke tage telefon frem som det første i livets små “pauser” på rulletrappen, i venteværelset, ved stoppestedet, i køen etc. (lader tankerne vandre i stedet. Det spirer kreativiteten)
- Ikke bruge telefon til at koble af (med mindre det er musik, en lydbog eller opkald til venner/familie, hvor telefonen ligger låst i tasken)
- Være opmærksom på skærmtid (tracker via Momemt eller den nye funktion på iPhone)
Selvom jeg måske ikke altid kan efterleve dem til fulde, så er de min ambition. For som nybagt mor er jeg også blevet meget opmærksom på, hvor mange forældre, der er på deres telefoner hele tiden. Hvor børnene skal konkurrere med en skærm om deres forældres opmærksomhed. Derfor vil regel nr. 4 også gælde, når jeg er sammen med min datter. For min datter spejler sig i mig, og jeg vil hverken være fraværende i hendes opvækst eller opfostre en kommende digital junkie.
”Wherever you are, be all there”– Jim Elliot
XOXO Thoughts from a passionate nutcase
Tip
Kloge ord fra Mads Langer om emnet: https://stiften.dk/debat/Hej-jeg-hedder-Mads-Langer-og-jeg-er-digital-junkie/artikel/531915?fbclid=IwAR30OCodS3LUM-iQIdZI3v2rD1j8L7CPvWoeq_9HgPHgnOyrI36x-j-8z7w
The Walnut 