India er 6 år og har nu den alder, der populært i vores samfund kaldes “skolealderen”. Hun har vokset sig forbi “vuggestuealder” og “børnehavealder”, og nu står den næste kasse klar til hende i form af skolealderen. Men måske er det ikke en overraskelse, at vi har valgt at opfylde undervisningspligten for India ved at hjemmeskole hende. Det skal nævnes, at hun selv fik valget om hun ville starte i 0. klasse på den lokale friskole. Det ville hun ikke, men hvis hun ændrer mening, så finder vi den rette skole til hende.
I forbindelse med, at vi hjemmeskoler India har jeg orienteret mig mod andre i vores netværk, der gør det samme. Flere i vores gamle legegruppe i København hjemmeskoler, og jeg har fået anbefalet at skrive vores værdier ned, og reflektere over, hvad der ligger til grund for vores valg og tilgang. Det har været en fantastisk proces, der har været med til at bekræfte mig i, hvor rigtigt det føles for os og vores familie. Fordi hvis der er noget, der er vigtigt for Kevin og jeg, så er det Indias oplevelse af at være værdifuld i sig selv. At hendes værdi ikke hænges op på, hvad hun kan og gør, men hvem hun er. Ved at skabe tid og plads til, at hun kan mærke sig selv og følge sine interesser, så er det vores overbevisning, at vi kan sikre hendes selvværd, livsglæde og bevare hendes naturlige og iboende nysgerrig og lærelyst.
Det betyder ikke, at hun er overladt til sig selv – tværtimod sikrer hjemmeundervisningen mest mulig tid med familie, venner og hjemmeskolenetværk. Det er vores opgave som hjemmeundervisere at støtte og vejlede Indias læring ved at tilbyde ressourcer og et stimulerende miljø, hvor hun kan udforske sine interesser. Og det er vores ambition at skabe et læringsmiljø, der bygger på glæde, frihed og udforskning.
Jeg tror generelt ikke på, at der er en alder for noget specifikt men i stedet, at vi er forskellige, oplever verden forskelligt og tilegner os forskellig viden og færdigheder på forskellige tidspunkter, når vi er indre motiveret. For os er det ikke relevant, hvad India kan hvornår, men at hun oplever en meningsfuldhed ved at lære fordi det kan anvendes til noget konkret for hende. Og jeg finder stor inspiration i dette citat:
“Trust your journey. It’s not only about the destination but about who you become along the way”.
Jeg vil gerne gøre op med de tanker, der omhandler at skolen (læring) skal gøre børn klar til voksenlivet og at det er vores output af at gå i skole (og lære). Mange ser skole som noget, der skal overstås for at ankomme til voksenlivet med en kuffert af færdigheder, der kan anvendes i arbejde. Som man så kan tjene penge på.
Den opfattelse tror jeg desværre ikke efterlader plads til, at skole (og læring) opleves som meningsfuldt. Når vi oplever at være indre motiveret for at lære og vi lærer for vores egen skyld – og ikke for at andre kan tjekke om vi kan det – så tror jeg på, at vi bliver endnu dygtigere og oplever større glæde.
Derfor ønsker jeg, at vi taler mere om, hvordan vi kan støtte alle mennesker i at kende deres iboende værdi, være autentiske og mærke meningsfuldheden i deres liv. At vi ser livet som en rejse, hvor vi skal suge mest muligt til os af det, der giver os glæde og nytte. På den måde tror jeg, at vi kan give mest muligt tilbage til verden. Og på den måde tror jeg også, at det bliver mere naturligt med opfattelsen at læring ikke kan adskilles fra resten af livet. Læring er en helt naturlig del af livet, der finder sted hele tiden.
I praksis betyder det, at India lærer gennem daglige oplevelser, samtaler og praktiske aktiviteter som en integreret del af sin dagligdag sammen med sin familie og vores hjemmeskolegruppe. Vi har nemlig været heldige at finde et fantastisk netværk tæt på med værdier som vores, og som vi ses med flere gange om ugen til leg, samvær og læring. Det er vi meget taknemmelige for.
XOXO Thoughts from a passionate nutcase 🙋🏽♀️
The Walnut 