Det er let at være gode forældre, når børnene er “lette”. Men måske sværere, når børnene siger fra, viser store følelser, udtrykker andre holdninger eller lignende.
På samme måde er det let at være et godt menneske, hvis du aldrig møder modgang, altid behandles fair, altid bliver mødt med kærlighed og forståelse. Men hvor godt et menneske er du, når du møder modgang, oplever uretfærdighed eller bliver misforstået?
Jeg har været meget optaget af ovenstående de sidste par år. Det skyldes, at jeg virkelig øver mig på at være et godt menneske og gøre det rette (som jo er subjektivt). Det skal ikke læses som om, at jeg stræber efter at være perfekt. Men jeg stræber efter at handle ud fra mit moralske kodeks. Det indbefatter følgende:
- At møde verden så kærligt som muligt
- At undgå at dømme andre
- At ønske andre det bedste
- At sætte mig ind i andres udgangspunkt efter bedste evne for at forstå deres verden
Og når jeg ikke lykkes med ovenstående, så er det vigtigste, at jeg formår at tage ansvar og sige undskyld. Jeg har ikke altid været god til at sige undskyld, men moderskabet har helt klart ændret det. For jeg vil gerne vise mine børn, at vi kan lave fejl, blive bevidste om det og reparere bagefter. Jeg siger næsten dagligt undskyld til mine børn. Vi er sammen hver dag hele dagen, og jeg kommer unægteligt til at begå fejl omkring dem. Dem tager jeg på mig.
Jeg skal særligt være opmærksom på det med at dømme andre. Det er noget min hjerne bare finder på helt ubevidst og det irriterer mig. Jeg vil gerne møde verden og mennesker med et åbent sind, så jeg arbejder aktivt med at pille de fordomme ned, som min hjerne kan finde på at komme med.
Jeg kan kun blive bedre ved at være bevidst, så det må være min ultimative opgave.
XOXO Thoughts from a passionate nutcase
The Walnut 